Grønne områder i byerne er med til at øge klimaforandringerne. Foto: Aarhus Universitet.
Grønne områder i byerne er med til at øge klimaforandringerne. Foto: Aarhus Universitet.

Grønt er tilsyneladende ikke altid godt. Det viser et nyt studie fra Pioneer Center Land-Craft ved Aarhus Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Ifølge universitetet er cirka fire procent af verdens areal er urbaniseret, og halvdelen af verdens befolkning bor i byområder. Derfor bliver naturlige økosystemer omdannet til bylandskaber domineret af boligområder med anlagte grønne områder – parker eller græsplæner.

– Det påvirker økosystemets funktioner samt biodiversiteten, når områder urbaniseres. Det påvirker økosystemtjenester såsom forsyning af rent vand, ligesom sådanne økosystemers funktion og rolle som klimaregulatorer også bliver påvirket, udtaler professor og leder af Center Klaus Butterbach-Bahl fra Pioneer Center Land-Craft ved Aarhus Universitet.

Sammen med sine kolleger har han undersøgt, hvordan byudvikling påvirker klimaforandringer. Og studiet afslører altså, at de grønne områder i byerne ikke alene er kilder til drivhusgasudledninger, men at intensiteten af udledningerne også stiger, fordi jordens processer ændrer sig, når der bygges og anlægges grønne områder.

Resultaterne fremhæver et presserende behov for at overveje en mere bæredygtig forvaltning af de grønne områder i byerne, så klimapåvirkningen herfra bliver mindre, lyder det i meddelelsen.

Byudvikling kan forværre klimaforandringer

Studiet dykker ned i den komplekse sammenhæng mellem byudvikling, drivhusgasudledninger fra jorden og klimaforandringerne. Forskerne bag studiet har gennemført en omfattende litteraturgennemgang for at forstå, hvordan udledning af drivhusgasser fra jorden, specifikt lattergas (N2O) og methan (CH4), kan ændre sig som følge af byudvikling.

– Vores resultater antyder, at byudvikling i betydelig grad påvirker jordens processer og dermed fører til øgede udledninger af lattergas og reduceret optagelse af methan af jorden, siger Klaus Butterbach-Bahl.

LÆS OGSÅ: FASTFOOD-KÆDE VIL PLANTE MIKROSKOVE I DANSKE BYER

Lattergas er en potent drivhusgas, der bidrager til klimaforandringer og nedbrydning af stratosfærisk ozon, mens methan er en kraftig, men kortvarig drivhusgas, der har en opvarmningseffekt. Byudviklingens ændring af økosystemet og dermed udledningen af drivhusgasser kan potentielt være med til at forstærke de ugunstige virkninger af klimaforandringer.

– Vores undersøgelse viser, at byudvikling kan forværre klimaforandringer gennem ændringer i jordudledninger. Byens grønne områder er hotspots for udledning af drivhusgasser, og det viser sig, at transformationen af naturlige landskaber til intensivt forvaltede grønne områder intensiverer disse effekter, udtaler Klaus Butterbach-Bahl.

Naturbaserede løsninger er én vej at gå

Forskerne har fremhævet nogle vigtige resultater. For det første viser deres undersøgelser, at jordbunden i byområder udleder betydeligt mere lattergas sammenlignet med jorden i landområder. Dette skyldes hovedsageligt en øget mængde kvælstof, der deponeres i jorden, og kemiske forbindelser fra fossile brændstoffer, der frigives. Samtidig ændrer jordbundsforholdene sig også i byområder, for eksempel bliver jorden mere kompakt på grund af byudvikling.

For det andet viser forskningen, at når naturlige økosystemer omdannes til byområder, mister jorden sin evne til effektivt at absorbere methan. Dette resulterer i højere koncentrationer af methan i atmosfæren.

– De ting, vi har opdaget, har store konsekvenser. Fordi flere og flere mennesker bor i byer over hele verden, er det vigtigt, at vi bygger byerne på en måde, der ikke skader naturen. Vi skal passe bedre på de grønne områder i byerne, som græsplæner. Vi skal ikke bruge for meget gødning, og vi bør lave små haver og landbrug i byen for at erstatte det landbrugsjord, vi mister. Vi bør også plante flere træer i byerne, fordi de kan hjælpe med at fange den dårlige luft og gøre den bedre. Ved at gøre disse ting med naturen kan vi fange farlige gasser, reducere dem og gøre byerne stærkere mod problemer, siger Klaus Butterbach-Bahl.

Behov for bæredygtig byplanlægning

Studiet giver også beslutningstagere og byplanlæggere afgørende indsigter i, hvilke konsekvenser byudvidelse kan have på miljøet. Ved at prioritere bæredygtig byplanlægning kan man vedtage strategier, det kan være med til at reducere udledninger af drivhusgasser, øge kulstofopsamling og forbedre den overordnede miljøkvalitet. Ifølge forskerne vil disse bestræbelser være afgørende for at bekæmpe klimaforandringer og skabe leveværdige byer for kommende generationer.

Undersøgelsen giver også dem, der træffer beslutninger om, hvordan byer skal udvikles, vigtige oplysninger om, hvordan byudvikling kan påvirke miljøet. Hvis vi vælger at lave planer for byens udvikling, der tænker på naturen og miljøet, kan vi lave strategier, der hjælper med at sænke udledningen af drivhusgasserne, øge mængden af stoffer, der holder på kulstof, og gøre hele miljøet bedre. Eksperterne siger, at det er virkelig vigtigt at gøre det her, hvis vi vil stoppe de store klimaforandringer, så vores byer er gode at bo i også for dem, der kommer efter os.

– Det er rigtig vigtigt lige nu at bruge smarte måder at udvikle vores byer på, så de er gode for naturen. Vi skal tænke på miljøet og bruge ideer, der ikke skader det. På den måde kan vi stoppe de farlige gasser, der kommer ud i luften, passe på vores omgivelser og sørge for, at fremtiden bliver bedre, siger Klaus Butterbach-Bahl.