Hadsunds tidligere politistation blev for fire dage siden sat til salg for 3,2 millioner kroner.
Huset ligger på en 1.716 kvadratmeter stor grund Tinggade 2-4. Villaen er bygget i 1919 og fordeler sine 462 kvadratmeter på intet mindre end 15 værelser.
Det skriver Boliga, som oplyser, at den gennemsnitlige salgstid i Hadsund ligger på 178,5 dage.
Den gamle politistation på Tinggade er blevet sat til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.
“Drømmer du om et hjem med sjæl, historie og enestående arkitektur? Nu har du chancen for at erhverve Hadsunds gamle politistation, arkitekttegnet af Morten Skøt. Tinggade 2+4 består af flotte arkitekttoniske træk og gode gedigne kvalitetsmaterialer. Politistationen blev opført med fokus på at hæve det arkitektoniske niveau i byen og er en vigtig del af Hadsunds historie”, skriver ejendomsmægleren om bygningen.
Huset er opført med røde mursten og bygningens oprindelige detaljer er bevaret. Huset fremstår med et originalt indgangsparti og et urtårn, der har vogtet over Tinggade i over et århundrede. Indenfor er der højt til loftet, plankegulve og klassisk stuk. Visse steder og gulvene dog dækket med vinyl, men de originale plankegulve er fortsat nedenunder.
Væggene er beklædt med glasvæv, som kan være ret genstridigt at fjerne. Med lidt knofedt lader det sig dog gøre, så de de originale pudsede vægflader kan komme til syne. Alternativt kan man slibe glasvæven og efterfølgende fuldspartle væggene.
Den nuværende ejere af huset købte ejendommen for 2,5 millioner kroner med overtagelse i november 2009.
Få år senere gik de i samarbejde med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup i gang med at renovere ejendommen. Under navnet Palais de Police blev renoveringen indstillet til Renover Prisen i 2014.