Fortæl mig dit postnummer, og jeg skal fortælle dig, hvor mange kvadratmeter du bor på.
En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvadratmeter danskerne har til rådighed.
I hovedstadsområdet bor indbyggerne i København, Hvidovre, Rødovre og Albertslund på færrest kvadratmeter. Henholdsvis 40,1 kvadratmeter i København og lidt over 41 kvadratmeter i de tre andre kommuner, skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
Københavns Kommune er det sted i landet, hvor det gennemsnitlige antal kvadratmeter per person er mindst, lyder det.
Bortset fra i Dragør, hvor indbyggerne i gennemsnit har 53,1 kvadratmeter til rådighed per person, så har indbyggerne i hovedstadskommunerne mindre plads end den gennemsnitlige dansker, skriver Dansk Byggeri.
– Antallet af kvadratmeter per person hænger sammen med efterspørgslen på boliger i lokalområdet. En større efterspørgsel presser kvadratmeterprisen op, og det kan sætte en grænse for, hvor stor en bolig, man har råd til at købe. Det er nok noget, mange danskere i hovedstadsområdet kan nikke genkendende til. Og så har husstandsindkomsten, den gennemsnitlige familiestørrelse i de enkelte kommuner samt til- og fraflytninger mellem kommunerne også betydning, udtaler økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Jacob Hangaard, i pressemeddelelsen.
Siden 2010 er danskernes boliger i gennemsnit vokset med én kvadratmeter per person. I København er antallet af kvadratmeter per person i gennemsnit faldet med 2,1 kvadratmeter, mens det i Københavns omegn er faldet med 0,8 kvadratmeter.
– Når det gennemsnitlige antal kvadratmeter per person er faldet så meget i hovedstadsområdet, er det blandt andet fordi, der ikke er blevet bygget nok nye boliger i takt med, at antallet af indbyggere er steget, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.
Siden slutningen af 2010 er indbyggertallet i København vokset med cirka 95.000. Hvis antallet af boliger i København skulle have fulgt den samme procentvise vækst, skulle der have været bygget 52.000 boliger i stedet for de cirka 24.000 boliger, kommunen er vokset med i perioden 2010-2019.
– Der burde lidt firkantet sagt i løbet af de seneste ni år have været bygget op imod 28.000 flere boliger i København, og netop det afspejler sig også i boligpriserne. I Aarhus, Odense og Aalborg har man formået at bygge de nødvendige boliger i samme tempo, som indbyggertallet er steget, mens man i København er kommet alt for sent i gang. Nu har Københavns kommune vedtaget en ny kommuneplan for perioden 2019-2031 med et ambitiøst mål om at bygge 60.000 nye boliger frem mod 2031. Det er enormt positivt. Men kommunen er fra start bagud, og derfor er det vigtigt, at man kommer hurtigt ud af starthullerne, siger Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.
