Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Foto: PR.
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Foto: PR.

Københavns Kommune indgik i 2022 en samarbejdsaftale med staten om at sikre flere almene boliger. Som en del af arbejdet har en taskforce kigget nærmere på, hvilke udfordringer de almene boligselskaber møder i udviklings- og byggeprocesserne.

Det har ført til 11 anbefalinger, som i sidste ende gerne skal føre til langt flere betalbare boliger i København.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

– For mig at se er den vigtigste anbefaling, at staten sikrer, at vi får mulighed for at gøre brug af betingede byggetilladelser og rækkefølgeplanlægning, så vi kan sikre, at der rent faktisk kommer almene boliger ud af det, når vi stiller krav om dem. Det kan kun gå for langsomt med at få lovgivningen ændret, udtaler teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

Ifølge overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) bliver der bygget “alarmerende få almene boliger i øjeblikket”.

– København skal være en by, man kan bo i hele livet. Ikke en lukket fest for folk med penge i lommen, udtaler overborgmesteren.

– Vi skal vende hver en sten i Københavns Kommune, så vi sikrer, at vi fra kommunens side bidrager positivt til udviklingen. Og jeg kan ikke opfordre nok til, at regeringen følger trop og giver os de værktøjer, vi så længe har efterspurgt. Senest har jeg og flere centrale aktører fra den almene sektor efterlyst, at regeringen kigger nærmere på maksimumbeløbet.

I alt har politikerne stillet krav om 346.981 kvadratmeter almene boliger i lokalplaner, men blot 63 procent har udmøntet sig i konkrete almene projekter.

Kommunen har ellers forsøgt at lette de kommunale vilkår for de almene boligselskaber. Byggesagsbehandlingstiden er blevet nedsat, og der er afsat flere ressourcer til lokalplanlægning, ligesom kommunen har revideret det administrationsgrundlag, der gør kommunen i stand til at bruge kravet om 25 procent almene boliger i flere lokalplansager.

Borgerrepræsentationen har netop realiseret en af Taskforcens centrale anbefalinger, som betyder, at sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelser af nybyggeri af almene familie- og ungdomsboliger bliver gjort kortere.

Fremover bliver der skåret tre til fire måneder af den kommunale sagsbehandlingstid ved, at forvaltningen bemyndiges til administrativt at godkende tilsagn om støtte til byggerierne, så disse sager ikke behøver politisk behandling.

Hos brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger er formand for 1. kreds Camilla Hegnsborg glad for både anbefalinger og ændringer.

– Det er med stor tilfredshed, at vi kan konkludere, at kommunen nu aktivt vil forsøge at implementere anbefalingerne fra Taskforcen. Hvis vores fælles målsætning for en attraktiv Hovedstad med plads til alle uanset, hvor man er i livet og med boliger der er til at betale, skal lykkes, så skal der indføres regler om betingede byggetilladelser og rækkefølgeplanlægning på nybyggerier. På den måde kan vi sikre at grundejerne faktisk samarbejder om at få opført de almene boliger og at de ikke altid er dem der opføres sidst. Det er den første – og måske væsentligste – af anbefalingerne fra Taskforcen, siger Camilla Hegnsborg.

– Det er også glædeligt, at Københavns kommune har besluttet at give afkald på tillægskøbesum som led i fortætningsdagsordnen og at kommunen har gået sin egen sagsbehandlingstid efter i sømmene, men vi kunne godt have tænkt os, at der også blev kigget mere ind i, hvordan vi kan bruge By & Havn meget mere aktivt end man gør i dag. Alt i alt er vi forventningsfulde og glæder os over, at vi forsat arbejder i samme retning for Byen og dens borgere, slutter Camilla Hegnsborg.

Det er også besluttet, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at give afkald på tillægskøbesum som led i fortætning på almene ejendomme, så disse sager heller ikke behøver politisk behandling, og der sker der også en delegation fra Borgerrepræsentationen til Teknik- og Miljøudvalget i forhold til garantistillelse for lån til almene byggerier.

De 11 anbefalinger

1. Rækkefølgeplanlægning/betingede byggetilladelser, som skal give kommunerne bedre mulighed for at sikre, at de 25 procent almene boliger, der er stillet krav om i en lokalplan, opføres i samme tempo som de private boliger i samme område.

Københavns Kommune har ved flere lejligheder peget på behovet for at indføre rækkefølgeplanlægning/betingede byggetilladelse, herunder ved henvendelse til boligministeren. Indførelse af rækkefølgeplanlægning/betingede byggetilladelser kræver lovændring og vil dermed skulle godkendes af Folketinget.

2. Flere ressourcer til lokalplanlægningen, der skal understøtte en hurtigere lokalplansproces.

Der er i 2024 tilført tre yderligere årsværk til lokalplansarbejdet i Teknik- og Miljøforvaltningen.

3. Optimeret støttesagsbehandling ved ændring af den kommunale godkendelsesproces i forbindelse med tilsagn til almene nybyggerier (skema A) med henblik på at forkorte processen.

Der er udarbejdet en indstillingssag til politisk beslutning med forslag til delegation af kompetence til godkendelse af skema A for nybyggeri af almene boliger.

4. Styrket koordinering i forbindelse med almene byggesager på tværs af Københavns Kommunes forvaltninger og myndigheder med henblik på at understøtte en sammenhængende sagsbehandling og mindre procestid.

Som supplement til en styrket intern koordinering i Teknik- og Miljøforvaltningen om støttesags- og byggesagsbehandlingen, er der iværksat en bredere repræsentation i mødefora af relevans for almene byggesager på tværs af forvaltningerne i kommunen.

5. Styrket samarbejde i støttesagsprocessen og tydelighed om de kommunale vilkår med henblik på at understøtte et solidt og dialogbaseret samarbejde samt effektive processer.

Styrkelse af samarbejdet har været i fokus igennem længere tid, og er prioritet som en indsats i den nye Almenboligaftale for perioden 2024 – 2027 mellem Københavns Kommune og BL 1.kreds.

I 2021 er der udarbejdet et administrationsgrundlag om en dialogbaseret støttesagsbehandling af almene nybyggerisager. Som opfølgning herpå har Teknik- og Miljøforvaltningen i dialog med BL 1. kreds udarbejdet en procesguide om støttesagsbehandlingen, som i 2023 er formidlet til boligorganisationerne og deres rådgivere. Der er indført faste porteføljemøder om almene byggeprojekter samt medarbejderkonferencer mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne i BL 1. kreds, hvor samarbejdet og fælles problemstillinger drøftes. Endelig er der som led i arbejdet med at lette og tydeliggøre de kommunale vilkår igangsat en revision af kommunens administrationsgrundlag for almenboligkravet.

6. Øget digitalisering og bedre data i lokalplan- og byggesagsarbejdet, som skal bidrage til effektivisering af sagsbehandlingen og lette dialogen mellem bygherre og forvaltning.

Der er på nuværende tidspunkt sat en digital procesunderstøttende lokalplanportal i drift i 2023 ligesom Teknik- og Miljøforvaltningen har udviklet en digital portal, AlmenByg, hvor kommunen og de almene boligorganisationer kommunikerer om blandt andet nybyggerisager. Der arbejdes videre med de to indsatser, herunder på en integration (overførsel) af data fra statens system på støttesagsområdet i AlmenByg for at optimere arbejdet hos såvel kommune som boligorganisationer ved at samle data ét sted. Såvel den digitale lokalplanportal som AlmenByg forventes at kunne styrke datagrundlag og den løbende monitorering af det almene nybyggeri.

Anbefaling 7 – 11 er staten ansvarlig for. Social- og Boligministeriet har påbegyndt et afdækningsarbejde vedrørende de fem initiativer.

7. Vejledning om delegeret bygherre, hvilket skal gøre det lettere at anvende en samarbejdsmodel, hvor bygherrerollen uddelegeres fra en almen boligorganisation til en privat aktør, der kan gennemføre projekter med blandet byggeri med almene, private og eventuelt erhverv.

8. Tydeliggørelse af ansvar/roller i forhold til BR18, for at skabe klarhed om bygherres, kommunens og rådgiveres rolle- og ansvarsdeling i den tekniske byggesagsbehandling.

9. Forlænget gyldighed af byggetilladelser, hvor der ses nærmere på, hvorvidt en forlængelse af byggetilladelser kan bidrage til hurtigere og billigere gennemførelse af nybyggeriprojekter.

10. Mindre kontrol med fravigelser fra AB-systemet (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed), hvor det overvejes at ændre lovgivning med henblik på at gøre det valgfrit for kommunen at godkende fravigelser i almene nybyggerisager og derved spare proces tid og administrative ressourcer både i boligsektoren kommunen.

11. Afklaring af boligstøttereglernes krav i forhold til ungdomsboliger, som skal klarlægge, hvorvidt mere lempelige regler og undtagelse af almene ungdomsboliger fra kravet om eget køkken kan medvirke til at spare tid og ressourcer samt resultere i flere almene ungdomsboliger. Som led i opfølgningen på anbefalingerne vil der blive udarbejdet særskilte indstillingssager til udvalgene i det omfang, der er behov for politisk godkendelse.

Kilde: Københavns Kommune.