Kenny Louring, kommunikations- og CSR-chef hos Stensdal Group. Foto: PR.
Kenny Louring, kommunikations- og CSR-chef hos Stensdal Group. Foto: PR.

Stensdal Group leverede for 2020/2021 rekordregnskab og rundede en milepæl med en ejendomsportefølje på mere end 130.000 kvadratmeter til en værdi af 1 milliard kroner. Med Kenny Louring som ny chef for kommunikation og CSR (Corporate Social Responsibility) vil ejendomskoncernen med base i Brøndby fremme den grønne dagsorden yderligere, lyder meldingen i en pressemeddelelse.

– Den vigtigste klimaindsats for os er, at nedbringe klimaaftrykket i vores ejendomme. Vi køber ejendomme, som ofte er i trist tilstand. Hvilket vi ændrer på igennem gennemgribende energioptimeringer, som rækker ud over det som reglerne foreskriver. Heriblandt et bæredygtigt materialevalg, så vi reducerer energiforbruget og driftsomkostningerne, udtaler Søren Stensdal, ejer og administrerende direktør i Stensdal Group.

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har Stensdal Group blandt andet dedikeret mere end 25.000 kvadratmeter af de grønne arealer koncernes ejendomme til vild natur. Desuden har Stensdal Group sat sig for opkøbe landbrugsjord til skovdyrkning. Derved vil koncernen være i stand til at kunne tilbyde sine lejere CO2-neutrale bygninger.

Kenny Louring har i de seneste år har været med til at opbygge og skalere den danske virksomhed ReSea Project, som bidrager til at afhjælpe nogen af de store miljømæssige problemer med plastik i verdenshavene.

– Jeg har været med til at opbygge flere virksomheders kommunikationsstrategi og brandidentitet, og befinder mig godt tilrette med netop det. Men bæredygtighed og virksomheders sociale og miljømæssige ansvar er for alvor et område, hvor jeg ikke bare har tilegnet mig stor viden og erfaring de seneste år. Det er også blevet et stort personligt interesseområde, udtaler Kenny Louring.

– Ejendomme står for en stor del af det samlede CO2 udslip, og i min optik er Stensdal Group uden tvivl blandt de mest ambitiøse og visionære aktører i branchen. Særligt når det kommer til at mindske det klimamæssige aftryk. Derfor ser jeg meget frem til at skabe opmærksomhed om de mange nuværende bæredygtighedsinitiativer. Samt at være med til at skabe en gennemgribende CSR-strategi der omfatter kerneforretningen såvel som nye tiltag i relation til forretningen. Hvilket for alvor skal understrege det høje ambitionsniveau på klimafronten, slutter han.