Politikerne i København har i forbindelse med behandlingen af nye lokalplaner mulighed for at stille krav om, at 25 procent af boligerne skal være almene. Den mulighed griber politikerne i stor stil.

Siden 2015 er der ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning blevet stillet krav om cirka 347.000 kvadratmeter almene boliger i 43 lokalplaner.

Tallet kunne dog muligvis have været endnu højere. For siden 2019 har det kun i meget begrænset omfang været muligt at stille krav om almene boliger i byens udsatte byområder og i områder med mere en 30 procent almene boliger i forvejen.

Det skyldtes et tidligere politisk flertal, som nu har flyttet sig. Almene boliger kan nemlig sagtens understøtte hensynet til en blandet by, også selvom der er tale om et udsat byområde. Det mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

– Vi har fra kommunal side administreret området for stift i mine øjne, for almene boliger kan sagtens bidrage til at skabe en bedre balance i et udsat boligområde. Tilfører man for eksempel almene ungdomsboliger eller almene bofællesskaber, som vi i høj grad mangler i København, til områder med mange almene familieboliger, kan det tilføre nye grupper beboere og styrke sammenhængskraften, siger Line Barfod.

– Derfor er jeg godt tilfreds med, at der er bred enighed om at lempe på reglerne, så almene boligselskaber får bedre mulighed for at skabe balance i de boligområder, som de arbejder så hårdt på at løfte.

Behov for to nye plejehjem om året

For nylig besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen at følge et forslag om, at det skal være muligt at opføre almene boliger i udsatte byområder og i områder med mere end 30 procent almene familieboliger, hvis det vurderes at kunne bidrage til en mere blandet by ved at tilføre ungdomsboliger, plejeboliger eller bofællesskaber.

Det vil for eksempel kunne skabe plads til plejehjem i udsatte byområder og i områder med mange almene familieboliger. Det glæder sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), som påpeger, at København skal have “boliger, som helt almindelige københavnere med almindelige indkomster har råd til at bo i”.

– Samtidig skal vi i København bygge to nye plejehjem om året for at følge med behovet. Vi har brug for flere almene boliger, og vi har brug for, at vi også kan bygge plejehjem i bydele, hvor der er almene boliger i forvejen. Derfor skal vi lave nogle fleksible regler, som ikke spænder ben for, at vi kan bygge plejehjem der, hvor behovet er, udtaler Sisse Marie Welling.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der bliver et stigende behov for plejeboliger i årene fremover på grund af befolkningsprognoser, der viser, at vi bliver flere ældre i byen.

Og i BL 1. Kreds ser man positivt på ændringerne i administrationsgrundlaget:

– I BL’s 1. Kreds hilser vi alle tiltag velkomne, der kan være med til at skabe flere almene boliger af den ene eller anden slags, og enhver forenkling af at en tudetosset politisk beslutning bakker vi selvfølgelig om omkring. Hvis vi virkelig vil nå vores fælles målsætning om flere almene boliger, så skal vi netop kigge på alle muligheder og administrere, så vi ikke spænder ben for hinanden, siger formand for BL’s 1. Kreds Camilla Hegnsborg.

Det blev også besluttet, at opgørelsesmetoden for andelen af almene boliger per skoledistrikt ændres, så der kun indgår familieboliger i opgørelsen. Formålet med ændringen er at undgå en situation, hvor en stor forekomst af almene pleje- eller ungdomsboliger i et skoledistrikt er til hinder for at stille krav om nye almene familieboliger i en lokalplan.

I skoledistrikterne for Husum Skole, Utterslev Skole og Holbergskolen betyder det et fald på 10 procent i opgørelserne over andelen af almene boliger.

Fakta

En analyse udarbejdet af Kuben den 27. maj 2020 viser, at der er et stort uudnyttet potentiale for flere almene boliger gennem fortætning på almene matrikler – herunder tagetager og restarealer.

Kommunen er i dialog med flere grundejere om at øge andelen af almene boliger i flere lokalplanområder via grundkøbslån.

Siden vedtagelsen af administrationsgrundlaget i 2019 er det blevet muligt for kommuner at fravige kravet om tillægskøbesum, altså at de almene boligselskaber skal af med penge til kommunen, hvis de frasælger et areal til fortætning/ny bebyggelse.

Derudover er der blevet afsat midler i Fonden for blandede byer til at fremme fortætningsprojekter, herunder for at øge incitamentet blandt beboerne i den eksisterende afdeling til at sælge areal fra til nye boliger.

Angående udmøntning af kommunal grundkapital og fortætning på almene matrikler
Der ændres også i kriteriet om fordelingen af ejerformer ved fortætning på almene matrikler, så der fremover tages konkret stilling til behovet i området. Blandt andet fordi der har været tilfælde, hvor de gældende retningslinjer om, at mindst 75 procent af fortætningen skal være private boliger, har betydet, at beboerne ikke bakker op om fortætningen.

For eksempel har der været en sag, hvor der hos både boligorganisation og kommune har været et ønske om at fortætte med almene plejeboliger, men hvor det ifølge gældende administrationsgrundlag ikke pt er muligt, fordi det lå i et udsat byområde.

Kilde: Københavns Kommune.