Projekt med 39 boliger på rådhusgrund er godkendt

AAB står i samarbejde med entreprenør Bo Michelsen og P+P Arkitekter og Drias bag projekt med 39 boliger på rådhusgrunden i Nørre Nebel.

AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.
AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.

AAB Varde står i samarbejde med entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S og P+P Arkitekter samt Drias Rådgivende Ingeniører bag et projekt med 39 almene boliger på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Det fremgår af en projektbeskrivelse.

Politikerne i Varde Kommune har på et byrådsmøde den 5. marts godkendt økonomien i projektet, der løber op i knap 74 millioner kroner, hvoraf entrepriseudgifterne udgør godt 58 millioner kroner.

– Vi har manglet lejeboliger i en del år nu, så det er eftertragtet, at der kommer lejeboliger, fordi vi har rigtigt mange seniorer, der venter på, at de kan få solgt deres huse og flytte i noget, der er lidt mindre og vedligeholdelsesfrit, sagde byrådsmedlem, Connie Høj (V), på byrådsmødet.

AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.
AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.

– Og vi har rigtigt mange unge, der står på spring til at købe disse huse, påpegede hun.

Læs også: Jubel på Vestkysten: Rute 11 mellem Varde og Korskro udvides til 2+1 vej

Bebyggelsen opføres som sammenbyggede rækkehuse med seks bygninger i et-to etager med et samlet boligareal på godt 3.380 kvadratmeter.

Oprindeligt var også planer om at bygge et fælleshus, som dog er taget ud af projektet. Der opføres i stedet for en uopvarmet pavillon.

AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.
AAB Varde står bag boligprojekt på rådhusgrunden i Nørre Nebel. Visualisering: P+P Arkitekter.

Boligerne bygges på grunden, hvor Blaabjerg Rådhus lå indtil sammenlægningen af Blaabjerg Kommune og Varde Kommune.

AAB Varde har indgået betinget aftale med Varde Kommune om køb af den 6.440 kvadratmeter store grund.

Projektet omfatter boliger i forskellige størrelser og til forskellige målgrupper.

De 39 boliger opføres som tre forskellige boligtyper

  • Seks boliger med to værelser på 51-55 kvadratmeter
  • 24 boliger med tre værelser på 89-93 kvadratmeter
  • Ni boliger med fire værelser på 98- 101 kvadratmeter

Huslejen er foreløbig beregnet til 1.009 kroner per kvadratmeter, hvilket svarer til 7.315 kroner per måned for et gennemsnitligt boligareal på 87 kvadratmeter.

Kilde: Varde Kommune.