Byggeriet af 31 rækkehuse i projektet Under Bøgen i Hinnerup er i fuld. SØM Ejendomme står bag boligerne, der bliver mellem 85 og 125 kvadratmeter store.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, som sammen med den lokale EDC-butik i Hinnerup starter salget af rækkehusene op op i løbet af sommeren 2025.
– Vores ambition har været at skabe et boligområde, hvor man ikke bare bor side om side – men med muligheden for at leve lidt mere socialt sammen med hinanden, hvis man ønsker det, udtaler Claus Pihlmann, partner i SØM ejendomme.
– Vi har lagt vægt på at integrere grønne opholdsrum og fælles faciliteter, der understøtter naboskab og livskvalitet, hvor det er vores opfattelse som bygherre, at gør man lidt ekstra ud af omgivelserne omkring boligerne, så vil beboerne også trives bedre i området, og ikke blot nyde sin egen bolig.
De kommende beboere får adgang til en fælles frugtlund med æble- og blommetræer, et charmerende orangeri til både afslapning og socialt samvær, samt to fælleshuse, hvor der kan arrangeres fællesspisninger og andre aktiviteter.
– Vi oplever en stigende efterspørgsel på boliger, hvor både kvalitet og fællesskab er tænkt ind fra starten, udtaler Tonny Broberg, projektdirektør, EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus..
– Under Bøgen imødekommer netop den efterspørgsel og placerer sig i et attraktivt område, hvor man har hverdagens faciliteter i gåafstand
Rækkehusene opføres i ét og to plan. De forventes klare til indflytning i foråret 2026. Priserne starter ved knap 2,9 millioner kroner.