SLA bag klimatilpasningsprojekt på Tomsgårdsvej

Klimatilpasningsprojektet “Tomsgårdsvej – Fremtidens Gårdhave” i Københavns Nordvestkvarter er netop blevet indviet. Det er det seneste projekt i rækken af Københavns Kommunes klimatilpasningsprojekter.

Projektet, der blandt andet indeholder 195 nye træer, en klimavæg lavet af stampet sjællandsk ler og en regnvandstrappe (udført af genbrugte mursten fra Rigshospitalet) der skjuler områdets massive trafikstøj med rislende vand, er designet af SLA og Niras. Det skriver SLA i en pressemeddelelse.

Ved at gentænke den 6.400 kvadratmeter store gårdhave som et stort, sammenhængende grønt område, kan projektet nu håndtere al regn naturligt i landskabsdesignet uden at oversvømme kældre eller lejligheder, lyder det fra tegnestuen.

Gårdhaven er udformet som et bølgende naturlandskab med 195 nye træer og buske, 92 nye plantearter, en 450 meter lang “eventyrsti”, skovlegepladser, hængekøjer, et orangeri, og en helt ny type vandtrappe, der bruger cirkuleret regnvand til at afdæmpe områdets massive trafikstøj.

– Tomsgårdvejs gårdhave er omgivet af veje med rigtig meget trafikstøj, der desværre er alt for høj til at vi kan fjerne den. Så vi fandt i stedet på at “overdøve” den med naturens egne lyde. Det har vi blandt andet gjort ved at plante en tæt stammeskov af bævreasp, da deres bladstruktur netop skaber en behagelig raslen i vinden, og ved at specialdesigne en 80 meter lang “vandtrappe” af genbrugte mursten fra Rigshospitalet, hvis rislende lyd af vand gør, at man ikke hører trafikstøjen, udtaler Mette Skjold, partner i SLA.

Regn, biodiversitet og lydmiljø er ikke de eneste temaer, som designerne har haft fokus på. Også genbrug, upcycling og naturmaterialer spiller en stor rolle i gårdhaven. Her har SLA designet to 83 og 53 meter lange slyngende morænemure af stampet ler som en integreret del af regnvandsløsningen, der samtidig inddeler den store gårdhave i mindre, sociale rum og binder gårdhavens store terrænfald sammen.

– Gårdens stejle terræn stammer fra sidste istids morænerand, der netop løb hvor de to lermure nu står. På den måde har lermurene både en praktisk funktion, en social funktion og en geologisk funktion ved at genfortolke og genetablere områdets oprindelige geologiske landskab. Og så har vi sparet 156 tons beton ved at opføre murene i ler i stedet for traditionel beton, hvilket i høj grad også giver dem en bæredygtig funktion, siger Mette Skjold, partner i SLA.

I det hele taget går CO2-lette konstruktioner igen i hele projektet. Det nye orangeri er blevet opført af genbrugte mursten og upcyclede vinduer fra boligforeningens sidste vinduesskift. Og alle gårdhavens nye skure og plankeværk er bygget med genbrugstræ og udført af den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste. Lermurene er udført af Egen Vinding & Datter.