Snart er der ikke flere boliger tilbage i Carlsberg Byen

Der bliver solgt tre boliger om dagen i Carlsberg Byen, hvor de røde lamper snart kan hænges op. De sidste projektboliger blev i april sat til salg.

I alt bliver der bygget 3.000 boliger i Carlsberg Byen på den gamle bryggerigrund i udkanten af Vesterbro.

Alligevel den nye bydels boligmarked ved at være tørlagt.

De første boliger i Carlsberg Byen blev sat til salg i i 2015, og i begyndelsen af denne måned kom bydelens allersidste projektboliger i Stilling Hus på markedet.

Siden da er det gået ekstra stærkt med boligsalget, oplyser udviklingsselskabet bag den nye bydel i en pressemeddelelse.

Aktuelt bliver der solgt tre boliger om dagen, og der er nu under 200 boliger tilbage på den historiske bryggerigrund.

– Vi hører og læser om et sløvt boligmarked, men vi oplever det stik modsatte i Carlsberg Byen. Til åbent hus har vi hver eneste søndag omkring 40-50 mennesker igennem, og vi oplever så stor interesse, at vi har i gennemsnit har solgt tre boliger om dagen de sidste par uger, fortæller Jens Nyhus, administrerende direktør hos Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Aktuelt er der i Stilling Hus solgt 48 boliger, mens 26 boliger i ejendommen er blevet reserveret. Der er 116 ledige boliger i det fem etager høje boligprojekt, der er tegnet af Henning Larsen Architects.

Boligerne i Stilling Hus har på to-seks værelser og er mellem 58 og 167 kvadratmeter store.

De sidste projektboliger, der er til salg i Carlsberg Byen har indflytning allerede fra januar 2025, og er de sidste byggerier, udviklingsselskabet opfører på området, før Københavns nye bykvarter står færdigt.

Der kommer ikke flere projektboliger til salg, og hvis man drømmer om at flytte til Carlsberg Byen, er det således på udviklingsselskabets søgeside, man skal finde sin bolig.