Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Taastrup. Franchisetager Peter Vadstrup og restaurantchef, Bilal Abou Chouk. Foto: PR.
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Taastrup. Franchisetager Peter Vadstrup og restaurantchef, Bilal Abou Chouk. Foto: PR.

Sunset Boulevard planlægger at åbne omkring seks nye restauranter i Danmark i løbet af 2023, og nu er kæden klar med årets første ny-åbning. I spidsen for restauranten i Taastrup står 35-årige Peter Vadstrup, som blev franchisetager i kæden den 1. februar 2022 med overtagelse af restauranterne i Rødovre, Greve og Ballerup. Det skriver fastfood-kæden i en pressemeddelelse.

– Det er jo en fantastisk beliggenhed med nem adgang for gæsterne og en i forvejen stor gennemstrømning af mennesker. Området er veletableret, men i fortsat udvikling, og det vil vi selvfølgelig gerne være en aktiv del af, udtaler Peter Vadstrup.

Restauranten får drive-in, og der bliver SunsetToGo parkeringspladser, hvor man kan bestille maden online og få den leveret ved bilen. Lobbyen indrettes med 86 siddepladser og et stort legerum. Åbningstiderne i den nye restaurant bliver klokken 10-22 alle ugens dage.

Peter Vadstrup overflytter 10 medarbejdere fra sine øvrige restauranter til den nye restaurant i Taastrup og har derudover ansat og trænet 35 nye medarbejdere til restauranten over de seneste måneder.

Restaurantchef i den nye restaurant bliver 26-årige Bilal Abou Chouk. Han har erfaring som restaurantchef fra restauranten i Ballerup.

Franchisetager Peter Vadstrup 35 år, bor i Valby med sin hustru Lisa og parrets to børn.