K-Fastigheter vil blandt andet sælge et boligprojekt med 95 lejligheder i Vallensbæk.
K-Fastigheter sælger blandt andet et boligprojekt med 95 lejligheder i Vallensbæk.

K-Fastigheter underskrev i marts 2024 en hensigtserklæring med en unavngiven institutionel investor om salg af i alt 311 lejligheder fordelt på fire ejendomme i henholdsvis Vallensbæk, Solrød Strand, Høje-Taastrup og Greve.

Nu oplyser det svenske selskab i en pressemeddelelse, at salget gennemføres. Navnet på køberen oplyses dog fortsat ikke.

Men det står fast, at parterne nu har indgået en betinget overdragelsesaftale. K-Fastigheter afstår porteføljen i løbet af juni måned 2024, lyder det i meddelelsen.

Handlen er baseret på en underliggende ejendomsværdi på omkring 704 millioner kroner. Markedsværdien af ​​ejendommene udgjorde 734 millioner kroner ved udgangen af ​​fjerde kvartal 2023, oplyser K-Fastigheter.

Læ også: Pensionskasse køber boligprojekt i Vallensbæk

Det svenske selskab sælger ejendommene for at styrke sin balance og frigive midler til køb af byggeretter samt til byggeri af nye projekter.

– Salget af disse ejendomme er en vigtig del af den fortsatte udvikling af K-Fastigheter. Vi oplever, at vi kan skabe større værdi for virksomheden og vores aktionærer ved at bruge kapital til at erhverve nye byggeretter og ved at kunne starte byggeprojekter med vores egenudviklede koncepthuse end at eje disse ejendomme, der ikke er bygget efter vores koncepter, udtaler Jacob Karlsson, administrerende direktør for K-Properties.

Trods salgene af de fire ejendomme forlader K-Fastigheter ikke hovedstadsområdet. Det svenske selskab står bag et projekt med 153 lejligheder i Ballerup i et igangværende byggeri.