Zurface åbner showroom i Københavns Nordhavn. Foto: Lars Møller.
Zurface åbner showroom i Københavns Nordhavn. Foto: Lars Møller.

Zurface er åbner et nyt showroom på Århusgade 131 i Københavns Nordhavn for at komme tættere på kunder øst for Storebælt og imødekomme øget efterspørgsel på natursten i byggeprojekter.

Det skriver leverandøren og producenten af naturstensløsninger i en pressemeddelelse.

— Vi vil gøre det nemt for arkitekter, entreprenører og private bygherrer at afsøge mulighederne og har naturligvis også lyst til at være mere synlige i det københavnske bybillede. Med vores nye showroom ligger vi ideelt placeret for dette, og samtidig bliver vi en del af Nordhavnens spændende byudvikling, udtaler Jesper Madsen, der er administrerende direktør i Zurface.

Lokalerne i Nordhavn skal supplere virksomhedens allerede eksisterende afdeling på Amager. Ud over at give kunderne et indblik i Zurfaces produkter til både indendørs og udendørs brug får den nye lokation også en mere udadvendt rolle.

Læs også: Nyt kulturhus i Nordhavn skal drives af unge

– De nye lokaler, vi er flyttet ind i, er meget mere end blot et showroom. Det er også et sted, der skal danne rammen for en række arrangementer for eksempel under “3 Days of Design”, mens tegnestuer eller designstudier også kan låne stedet til egne events, lyder det fra Jesper Madsen.

I tilknytning til det nye showroom i den unge bydel er Klaus Hansen blevet ansat som salgsrådgiver og projektleder. Han er tiltrådt og vil have sin base og daglige gang i showroomet.

– Klaus er et kendt og vellidt navn i vores branche. Han kommer med masser af erfaring fra sine tidligere ansættelser i blandt andet CG Jensen, NCC og senest Randers Tegl, og jeg er ikke i tvivl om, at han passer godt ind i vores nye setup og kan rådgive vores brede vifte af kunder, siger han.

Det er ikke alene Zurface, der er at finde i lokalerne. Naturstenseksperterne deler matrikel med de to møbeldesignvirksomheder Houe og Thors Design.