Du skal mindst have 400.000 kroner op ad lommen for at købe en ejerlejlighed i København. Det er nemlig prisen på den aktuelt billigste lejlighed i hovedstadskommunen. For pengene får du 28 kvadratmeter lejlighed i en ejendom på Frederikssundsvej 346 i Brønshøj.

Der er tale om en usædvanlig lav kvadratmeterpris for ejerlejligheder i København, og det er der en grund til. Ejendommen ligger nemlig på lejet grund, så det er ikke muligt at optage almindeligt bank- og realkreditlån. Lejekontrakten på grunden udløber desuden i 2037, og det er uklart, hvad derefter skal ske. Det vil derfor være klogt at regne med et tidsbegrænset ejerforhold, skriver Nybolig, som har lejligheden til salg.

Den næstbilligste lejlighed i Københavns Kommune ligger noget mere centralt. Midt i Frederiksstaden kan du overtage 24 kvadratmeter for knap 800.000 kroner. Her er der dog også en hage. “Ejerlejligheden”, der ligger i en ejendom på Store Kongensgade 90, er nemlig en garage.

Små og billige boliger i København er med andre ord en mangelvare. Det gælder både på ejer- og lejemarkedet. En af grundene er den såkaldte 95 kvadratmeter-regel.

I 2005 blev der indført et krav i København om, at nybyggede boliger i gennemsnit skal være mindst 95 kvadratmeter store for blandt andet at sikre plads til børnefamilierne i byen. Siden er reglen over et par omgange blevet blødt en smule op. Første gang i 2015, hvor kravet blev ændret til at omfatte 75 procent af det nybyggede etageareal, mens der var mulighed for at fravige kravet for 25 procent af etagearealet. Med vedtagelsen af Københavns Kommuneplan 2019 slækkede man igen på kravene.

Reglen blev taget op af medlem af borgerrepræsentationen for Alternativet, Emil Sloth Andersen, da politikerne den 12. oktober behandlede Boligredegørelsen 2023.

– Man kunne sige rigtigt meget til sådan en boligredegørelse. Hvis vi skulle prøve at være løsningsorienterede og pege på det allermest simple værktøj – i hvert fald som vi ser det i Alternativet lige nu – så handler det om boligernes størrelse, sagde han på borgerrepræsentationsmødet.

– Der har jo i lang tid eksisteret et 95 kvadratmeter-krav, og i dag siger 95 kvadratmeter-kravet, at 50 procent af boligerne skal være 95 kvadratmeter i gennemsnit. Der er alt for mange store boliger. Det passer ikke til den efterspørgsel, som vi kommer til at se i fremtiden, sagde han videre og henviste til det stigende antal ældre og singler.

Ifølge Boligredegørelsen 2023 er boligbestanden i København er vokset med næsten 50.000 boliger gennem de seneste 15 år. Særligt i perioden 2016-2021 blev der bygget på livet løs i hovedstaden, men byggeaktiviteten har gennem det seneste halvandet års tid været præget af afmatning. Især den almene boligsektor har svære vilkår, lyder det i redegørelsen.

Generelt er nybyggede boliger i København blevet mindre i størrelse end tidligere år. Det skyldes både, at det gennemsnitlige boligareal i nybyggede familieboliger er faldet, men også at der bygges flere ungdomsboliger. I 2022 var over halvdelen af alle nyopførte boliger private ungdomsboliger.

Selvom der siden 2008 er blevet opført 20.000 små og mindre boliger, er antallet af små boliger i Københavns Kommune kun steget med knap 10.000. Det skyldes, at en del små og mindre boliger omvendt er blevet lagt sammen eller udvidet med uudnyttede arealer.

Boligredegørelsen 2023 blev taget til efterretning af politikerne på mødet i bogerrepræsentationen den 12. oktober.

Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Venstre videreførte følgende protokolbemærkning, som Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”Boligredegørelsen i 2024 og frem også skal have fokus på betalelige boliger til Socialforvaltningens målgrupper og de ældres fremtidige boligbehov og ønsker.”

Hovedkonklusionerne i Boligredegørelsen 2023

Status på boligmarkedet i Københavns Kommune

    • Der er afmatning i boligproduktionen efter flere år med historisk høj byggeaktivitet. I 2022 blev der bygget små 4.000 boliger mod 6.500 året før.
    • Cirka 30 procent af nye boliger etableres i den eksisterende by, og cirka halvdelen af dem etableres i allerede eksisterende bygninger.
    • Nybyggede boliger er blevet mindre. Både fordi det gennemsnitlige boligareal i nybyggede familieboliger er faldet, men særligt fordi der bygges flere ungdomsboliger, hvilket trækker det gennemsnitlige antal boligkvadratmeter ned.
    • I 2022 var over halvdelen af alle nyopførte boliger private ungdomsboliger.
    • Kun 57 procent at de private ungdomsboliger er beboet af studerende mod henholdsvis 82 og 85 procent på kollegier og i almene ungdomsboliger.
    • På trods af, at der er opført 20.000 små og mindre boliger de seneste år er det samlede antal af små boliger kun steget med knap 10.000 siden 2008. Det skyldes primært sammenlægninger og inddragelse af uudnyttede arealer såsom loftarealer. Siden 2008 er omkring 9.000 mindre lejligheder lagt sammen til 4.700 nye og større lejligheder. Det er særligt mindre boliger på under 60 kvadratmeter og andelsboliger i brokvartererne, der nedlægges.

Fremtidigt boligbehov

    • Befolkningstallet i Københavns Kommune er fortsat stigende. I løbet af 2023 forventes antallet at stige med 7.550 personer til 661.200. I 2050 forventes omkring 753.700 at være bosiddende i København, svarende til en stigning på 100.000 personer fra 2023 til 2050. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3.650 personer.
    • Som følge af en stigning i indbyggertal er der behov for at bygge flere boliger, herunder almene boliger.
    • Der er fortsat restrummelighed til cirka 4.200 almene boliger i de 39 lokalplansområder, hvor der indtil nu er stillet krav om 25 procent almene boliger.
    • 40 procent af byens nuværende borgere er enlige uden børn.
    • Antallet af deleboliger er tæt på fordoblet de seneste 15 år, og mere end hver 5. københavner deler i dag bolig med én eller flere personer, som ikke er del af deres egen familie
    • Deleboliger er særligt populære blandt unge og enlige uden børn. Knap 50 procent af dem, der deler en bolig, er mellem 18 og 29 år. Den gennemsnitlige alder er 32,6 år. 88,4 procent er enlige uden børn, mens knap 5 procent er par med børn.

Flytteanalyse

    • Godt 40.000 borgere er flyttet fra Københavns Kommune til andre kommuner i 2022. Over halvdelen er under 30 år. Godt tre ud af fire bliver i nærheden af København.
    • 56 procent af fraflytterne ville gerne være blevet boende i København, og godt halvdelen af dem angiver, at de ikke kunne blive boende af økonomiske årsager.
    • Godt 35.000 borgere er flyttet til Københavns Kommune fra andre kommuner i 2022. Næsten halvdelen er mellem 18 og 25 år.
    • Tilflyttere er glade for bylivet og føler sig trygge, men en del er utilfredse med de høje boligudgifter samt dårlige muligheder for transport og parkering i bil.

Klima

    • En storby som København rummer en række fordele klimamæssigt, som skyldes, at borgere bor tæt: man deles i højere grad om vigtig infrastruktur, blandt andet forsyningsnettet, transport- og kommunikationsnettet.
    • Byudviklingsprojekter med etageboliger på op til fire-fem etager har langt mindre CO2-udledninger end nye parcelhuskvarterer
    • Københavnerne transporterer sig kortere, genererer mindre affald, og bor på 25 procent færre kvadratmeter end borgere i resten af landet
    • Næsten alle boliger i København opvarmes ved brug af fjernvarme.
    • Der er potentiale for mere energirenovering af ældre bygninger i København, hvor godt 18.000 beboelsesbygninger ikke har et gældende energimærke.

Kilde: Boligredegørelsen 2023, Københavns Kommune.

Læs ogsåSeneste artikler