Billigblomst åbner city-butik midt i Aarhus

Billigblomst har fart på. Kæden åbner en city-butik om måneden. Snart åbnes en ny butik på Frederiksgade midt i Aarhus.

I Valby åbnede åbnede plantecenterkæden Billigblomst for tre uger siden deres anden butik inden for konceptet “Billigblomst City” i Valby.

Nu annonceres åbningen af den tredje city-butik. Den åbner i Aarhus, hvor det hele begyndte for 13 år siden.

Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Den nye Billigblomst City-butik slår dørene op den 27. april klokken 8 på Frederiksgade 83.

Læs også: Billigblomst vil åbne 30 nye butikker

I forvejen har Billigblomst et stort plantecenter i Tilst, men butikken inde i byen indrettes som en selvbetjeningsbutik. Og det bliver næppe den sidste af sin slags.

– Vi modtager fortsat masser af henvendelser fra både kunder og ejendomsmæglere, som ivrigt ønsker os til andre og flere byer. Næste lokation er endnu ikke fastlagt, men én ting er sikkert – vi stopper ikke her, udtaler indehaver af Billigblomst, Brian Reenberg.

I den nye Billigblomst city-butik vil sortimentet være tilpasset bylivet og ikke omfatte det samme omfang som i de store plantecentre, oplyser kæden.