Den nye cirkelformede, underjordiske besøgsindgang i Rigsdagsgården er inspireret af oldtidens tingsted og Folketingssalens karakteristiske indretning. Midt i ankomstrummet står et egetræ, der symboliserer demokratiets rødder. Visualisering: Team Cobe.
Den nye cirkelformede, underjordiske besøgsindgang i Rigsdagsgården er inspireret af oldtidens tingsted og Folketingssalens karakteristiske indretning. Midt i ankomstrummet står et egetræ, der symboliserer demokratiets rødder. Visualisering: Team Cobe.

Siden august 2023 har fem prækvalificerede hold arbejdet med at komme med forslag til, hvordan Folketingets fremtidige rammer kan se ud. Nu er der fundet en vinder.

Cobe skal sammen med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark stå for at restaurere og omdanne Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen og etablere en ny underjordisk besøgsindgang fra Rigsdagsgården.

Det skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi er enormt stolte over, at vi skal være med til at skabe rammerne for fremtidens Folketing. Som arkitekt er der ikke en mere inspirerende opgave end at få lov at arbejde med de fysiske rammer om vores folkestyre, udtaler stifter af Cobe og arkitekt, Dan Stubbergaard.

– Der er en helt enorm kulturarv, som vi skal værne om, og samtidig skal vi skabe noget nyt til danskerne, som lukker dem ind og får dem til at mærke demokratiet og dets historie og vise vores folkestyre, når det er bedst.

Læs også: Arkitektkonkurrence om nyt vikingeskibsmuseum er afgjort

Ifølge Bygningsstyrelsen er visionen bag projektet er at skabe nye og bedre rammer for et åbent, tilgængeligt og engagerende folkestyre.

– Folketinget er vores allesammens, og annonceringen af vinderforslaget markerer et vigtigt skridt i retning af at åbne Folketinget for endnu flere besøgende. Det er et ambitiøst svar på Folketingets ønske om at have et levende folkestyre og gøre politik interessant og engagerende for flere – også mange år frem i tiden, udtaler Folketingets Formand, Søren Gade (V).

– Med dette projekt påtager Folketinget sig samtidig en vigtig opgave ved at tage vare på de historiske bygninger, så den vigtige kulturarv, de repræsenterer, kan komme alle landets borgere til gode. Nu skal vi arbejde videre med projektet, så vi kan få et godt grundlag at træffe den endelige beslutning på.

Baggrund og fakta

De fem hold, der har deltaget i projektkonkurrencen, er:

  • Cobe i samarbejde med Arcgency, Drachmann Arkitekter & Sweco Danmark
  • Dorte Mandrup i samarbejde med Rønnow Leth & Gori, Detblå, Martin Funch Rådgivende Ingeniører & OJ Rådgivende ingeniører
  • Henning Larsen i samarbejde med Jaja Architects & Varmings Tegnestue
  • H+ i samarbejde med C.F. Møller, Erik Brandt Dam & Artelia
  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, Elgaard architecture, BuroHappold, Schmidt Brandrådgivning, Johan Galster & We Do Democracy

Læs mere om de forskellige forslag i dommerbetænkningen.

Projektkonkurrencen omfatter 10.000-12.000 kvadratmeter og indeholder blandt andet:

  • Et besøgscenter, der giver mulighed for at flere borgere kan besøge Folketinget, lære mere om Tingets arbejde og få lyst til at engagere sig mere i demokratiet.
  • En underjordisk besøgsindgang i Rigsdagsgården med en underjordisk forbindelse mellem Rigsarkivets tidligere bygninger og Christiansborg Slot.
  • Tidssvarende parlamentariske faciliteter og arbejdspladser.
  • Et spisested, som alle husets gæster kan benytte.

Dommerkomitéen bestod af fagdommere med arkitektbaggrund, Folketingets Formand og næstformand samt direktionsmedlemmer fra Folketinget og Bygningsstyrelsen. Dommerkomitéen blev rådgivet af eksperter inden for blandt andet kulturarv, fredning, bæredygtighed, tilgængelighed, konstruktioner og teknik.

Rigsarkivets tidligere bygninger inkluderer Kunstkammerbygningen (1673) Gehejmearkivet (1720) og Den Zuberske Bygning (1785).

Rigsarkivet flyttede i 2021 til en ny bygning på Kalvebod Brygge.

Folketinget indgik i 2021 et samarbejde med Bygningsstyrelsen om at varetage bygherrerollen.

Projektkonkurrencen er et vigtigt skridt hen imod at etablere et solidt beslutningsgrundlag for det endelige projekts omfang og kvalitet.

Der er tale om det største byggeprojekt i Folketinget siden Christiansborgs genopbygning i 1928. Det kræver således en omhyggelig proces og grundig planlægning.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at melde projektets samlede budget- og tidsramme ud, før der foreligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.

Rigsdagsgården vil allerede i foråret 2024 blive omdannet til byggeplads, hvor arkæologiske forundersøgelser vil blive indledt, selvom det først er om nogle år, at byggeprojektet forventes at starte.

De arkæologiske forundersøgelser igangsættes for at kortlægge risici og behovet for arkæologiske udgravninger, inden der graves ud til den underjordiske besøgsindgang.

Kilde: Bygningsstyrelsen.