Dele af Aarhus Universitet fredes efter genbehandling af fredningssagen. Foto: Thomas Rahbek / Slots- og Kulturstyrelsen.
Dele af Aarhus Universitet fredes efter genbehandling af fredningssagen. Foto: Thomas Rahbek / Slots- og Kulturstyrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen har efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn besluttet af frede den centrale del af Universitetsparken samt en række bygningskomplekser på Aarhus Universitet.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Bygningern repræsenterer universitetets historie og udvikling og samtidig rummer de arkitektoniske kvaliteter, som kan begrunde en fredning, lyder det fra styrelsen.

Der er tale om to typer af fredninger, dels en selvstændig landskabsarkitektonisk fredning af den centrale del af Universitetsparken og dels et udvalg af bygningsfredninger i både Universitetsparken og Vennelystparken.

– De første bygninger på Aarhus Universitet blev startskuddet til en særlig dansk, regional funktionalisme, der kombinerede den internationale knappe funkisstil med en national tradition for udsøgt håndværk og gode materialer. Samtidig spiller arkitektur og materialer på fornem vis sammen med det bølgende, nænsomt bearbejdede landskab, udtaler Mette Elisabeth Carstad, Enhedschef for Slots- og Kulturstyrelsen.

Landskabsarkitekt C. Th. Sørensen udformede i sin tid Universitetsparken i samarbejde med C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker.

Aarhus Universitet blev i 2006 udpeget til den danske kulturkanon som ”et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år”.

Universitetsområdet blev dengang udvalgt blandt andet på grund af den unikke integration af bygninger og landskab, hvor de gule tegl væver bygningerne sammen med de åbne landskaber med karakterfulde egetræsgrupper.

Fredningens omfang

Den centrale del af Universitetsparken fredes som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygningskomplekser (helt eller delvist):

  • Den første institutbygning
  • Naturhistorisk Museum
  • Kollegium 4
  • Hovedbygningen
  • Kollegium 7 med eforbolig
  • Tandlægeskolen
  • Bogtårnet
  • Stakladen
  • Institut for Matematik

Parkområdet er ejet af Bygningsstyrelsen og Naturhistorisk Museum, og de fredede bygninger ejes af henholdsvis Bygningsstyrelsen, Forskningsfondens Ejendomsselskab, Naturhistorisk Museum og Det Kongelige Bibliotek. Vejmatriklen er ejet af Aarhus Kommune.

Den oprindelige indstilling til fredning blev fremsat af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Slots- og Kulturstyrelsen trak i april 2023 en mere omfattende fredning tilbage, da der ikke var tilstrækkelighed sikkerhed om hjemmelsgrundlaget henset til fredningens omfang.

Om fredede bygninger og landskaber

Der er godt 7.000 fredede bygninger fordelt over Danmark. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning.

En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.

Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, De Geometriske Haver i Herning og Tivolis Parterrehave. Der er foreløbig kun gennemført ganske få af disse fredninger.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om fredninger, men kan ikke frede uden en positiv indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.