Overbecks industriejendom på Fristrupvej 11 i Aabybro er blevet solgt. Nordicals Aalborg har formidlet salget. Foto: Google Maps.
Overbecks industriejendom på Fristrupvej 11 i Aabybro er blevet solgt. Nordicals Aalborg har formidlet salget. Foto: Google Maps.

Nordicals Aalborg har formidlet salget af Overbecks industriejendom på Fristrupvej 11 i Aabybro.

Det oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelse.

Den 1.170 kvadratmeter store ejendom ligger på en 2.700 kvadratmeter stor grund.

– Aabybro er en særdeles attraktiv by i Jammerbugt Kommune, og erhvervslivet er virkeligt stærkt i området, derfor var det en spændende opgave, at finde en virksomhed, der fremadrettet kan bruge denne ejendom, udtaler partner Mattias Manstrup, der har været rådgiver for sælger i forbindelse med handlen.

Læs også: Projekt med 55 boliger i Pandrup er godkendt

Advokat Søren Ehlert fra HjulmandKaptain har tillige rådgivet sælger, og advokat Christian Løth Mortensen fra Hovmøller & Thorup Advokatfirma har bistået køber i handlen, oplyser Nordicals.

Spar Nord har repræsenteret både køber og sælger i forbindelse med handlen, oplyses det videre.

Ejendommen har hidtil været ejet af Kristian Overbeck Sørensen gennem anpartsselskabet KOS Holding. Navnet på køber og prisen på handlen fremgår ikke. Handlen er ikke tinglyst.