Ny indkøbsassistent til Outline Vinduer

Maria Lynggaard Pedersen er tiltrådt som indkøbsassistent i afdelingen for logistik og planlægning hos Outline Vinduer i Farsø.

Maria Lynggaard Pedersen, 26 år, er netop tiltrådt en stilling som indkøbsassistent i afdelingen for logistik og planlægning hos Outline Vinduer i Farsø.

Her består hendes primære arbejdsopgaver i at optimere og effektivisere processer med henblik på ressourcebesparelser både økonomisk og miljømæssigt. Det indebærer særligt fokus på indkøb, disponering og lagerstyring.

Maria Lynggaard Pedersen kommer senest fra en stilling hos interiør- og tøjwebshoppen ByFlou.com, hvor hun de sidste tre år har fungeret som indkøbsassistent.

Hun er oprindeligt uddannet markedsføringsøkonom med speciale i Business & Design.

Privat er Maria Lynggaard Pedersen bosiddende i Aars.