Ny servicemedarbejder til Outline Vinduer

Carsten Jensen tiltrådte den 1. marts som servicemedarbejder hos Outline Vinduer i Farsø.

Carsten Jensen, 52 år, er per 1. marts tiltrådt en stilling som servicemedarbejder hos Outline Vinduer i Farsø.

Han bliver en del af serviceteamet, hvor hans primære ansvarsområder er at håndtere henvendelser til serviceafdelingen.

Carsten Jensen er uddannet på Aalborg Handelsskole og har de seneste 20 år været beskæftiget som sælger i en trælast. Privat er Carsten Jensen bosiddende i Aabybro.