Rockpanel udvider salgsafdelingen med to profiler

Med tiltrædelsen af Jeanette Duus og Angelica Wahlberg har Rockpanel styrket salgsafdelingen med to profiler med stor erfaring fra branchen.

Rockpanel udvider salgsafdelingen med to erfarne rådgivere, der skal bidrage med nye perspektiver og viden.

Det skriver facadeproducenten i en pressemeddelelse.

Jeanette Duus startede som Area Sales Manager for Sjælland og øerne i januar, mens Angelica Wahlberg begyndte som Area Sales Manager for Region Midtjylland i marts.

‒ Vi har fået to meget dygtige kollegaer ind i vores team. Jeanette kommer med god viden og solid erfaring inden for entreprenører og arkitekter, mens Angelica bidrager med en enorm erfaring fra facadebranchen i kombination med et stort netværk i Nord- og Vestjylland, siger Mikkel Langetoft-Nielsen, Business Manager hos Rockpanel.

Jeanette Duus har været i tæt kontakt med byggebranchen gennem næsten hele sin karriere, hvor hun har solgt løsninger til blandt andet arkitekter og entreprenører. Desuden har hun stor interesse i arkitektur.

‒ Rockpanel har nogle spændende produkter med helt unikke fordele, og jeg ser frem til at udbrede kendskabet til dem endnu mere. Jeg kender allerede målgruppen, og jeg glæder mig til at inspirere dem til at bygge flotte og holdbare facader, fortæller hun.

Læs også: Disse danske byer vokser mest

Angelica Wahlberg, Area Sales Manager for Region Midtjylland hos Rockpanel. Foto: PR.
Angelica Wahlberg, Area Sales Manager for Region Midtjylland hos Rockpanel. Foto: PR.

Da Angelica Wahlberg søgte hos Rockpanel, havde hun i forvejen god indsigt i de forskellige produktfordele. Derfor ser hun nu frem til at komme ud og præsentere facadeløsningerne.

‒ Jeg har tidligere arbejdet med facader og med byggematerialer i over 11 år, og med kendskabet til de forskellige løsninger er jeg i stand til at se helheden i et projekt. Samtidigt kan Rockpanels brede sortiment løse flere ting med sin alsidighed, mange æstetiske muligheder og bæredygtige profil, forklarer hun og tilføjer:

‒ Mens mine kollegaer rådgiver arkitekterne, kommer jeg til at fokusere på også at tilføre sparring til forhandlerleddet. Jeg har i min tidligere rolle tit mødt håndværkere, der elsker ergonomien ved at arbejde med Rockpanel grundet pladernes lave vægt, og nu skal jeg ud at formidle de gode egenskaber, så endnu flere kan få øjnene op for deres store potentiale.

Med tilføjelsen af de to erfarne Area Sales Managers har Rockpanel fået et fuldt salgshold, som er klar til yderligere at øge kendskabet til produkterne og deres mange fordele.

‒ Det er altid dejligt at få nye kræfter ind, der kan komme med andre vinkler og ruske op i måden, vi gør tingene på. Jeg tror især, vores to nye kollegaer kommer til at bidrage til en øget vækst for os, afslutter Mikkel Langetoft-Nielsen.