Scandic åbner nyt hotel i Frankfurt

Scandic har netop åbnet sit nyeste hotel i Frankfurt. Scandic Frankfurt Hafenpark har 505 hotelværelser og 14 konferencelokaler med plads til 570 mennesker.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Scandic har netop åbnet hotellet Scandic Frankfurt Hafenpark, der er en del af byudviklingsprojektet Hafenpark Quartier, designet af Hamborgs lokale arkitekt, Hadi Teherani. Scandics nye hotel tilbyder også et fitnessrum, sauna og afslapningsområder samt restaurant med et åbent køkken og plads til 320 gæster, skriver hotelkoncernen i en pressemeddelelse.

– Udviklingen af Hafenpark Quartier-projektet har givet Frankfurt et livligt kvarter der emmer af energi. Og udover at udvide vores portefølje i byen, giver vores nye hotel, Scandic Frankfurt Hafenpark, os en fantastisk mulighed for fortsat at ekspandere til store tyske byer. Vi mener, at der ikke er noget bedre sted for os at gøre vores vision om næste generation af konferencehoteller til virkelighed, siger Michel Schutzbach, Head of Europe, Scandic Hotels.

Midtpunktet i den nyopførte bygning er hotellets 600 kvadratmeter store balsal, der har Tysklands største Skyfold-vægge. Pladsen kan opdeles i tre rum og er en del af Meeting Park-området, som omfatter 14 konferencelokaler.

– Scandic Frankfurt Hafenpark er først og fremmest et eventsted med hotelværelser. Vores mål er at give gæster så meget frihed som muligt til at planlægge deres arrangementer og gøre selv usædvanlige ønsker mulige. Sammen med mit fantastiske team er jeg stolt af at åbne vores døre for hoteloplevelser i verdensklasse for alle vores gæster, siger Heiko Kain, General Manager, Scandic Frankfurt Hafenpark.

Hotellets 505 værelser er designet efter en cirkulær tankegang, og dele af rummets interiør er miljøcertificeret eller lavet af genbrugsmaterialer. Interiøret har en levetid på op til 15 år, og de fleste materialer kan genbruges eller genanvendes ved renoveringer. Derudover er 53 ud af de 505 hotelværelser handicapvenlige værelser.

Hotellet sigter mod at blive certificeret af Svanemærket, når mærket introduceres i Tyskland i 2023. Hotelejendommen bliver desuden miljøcertificeret til DGNB Guld.

Scandic Frankfurt Hafenpark er Scandics sjette hotel i Tyskland. Det nye hotel styrker Scandics tilstedeværelse på det tyske hotelmarked og efter åbningen vil virksomheden drive i alt 2.150 værelser i landet.

Scandic er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og i alt 58.000 værelser. Selskabet opererer i seks lande.

Om Scandic Frankfurt Hafenpark

• 505 værelser

• 52 handicapvenlige værelser

• Restaurant og bar med plads til 320 gæster

• 14 konferencelokaler, maksimal kapacitet 570 gæster

• Ball room, 600 kvadratmeter

• Fitnessrum med sauna og afslapningsområde

• Arkitekt, interiør: Koncept

• Arkitekt, eksteriør: Hadi Teherani

• Bygningssejer: B&L Gruppe

• Byggeri: Bauwens, Bachhuber

• Byggeår: 2019 – 2023

• Miljøcertificering: DGNB Guld (under udarbejdelse) og Svanemærket (under udarbejdelse)

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling