Onsdag den 9. august slog købmand Søren Abildgaard dørene op til den nye 7-Eleven butik på Overgade 6 midt i Odense.

– Det er den syvende butik i Odense, og odenseanerne har altid taget rigtig godt imod os. Vi har fået en ideel beliggenhed i hjertet af byen med en summende stemning i dagtimerne samt liv og glade dage i de sene nattetimer, siger Jesper Østergaard, der er administrerende direktør i 7-Eleven Danmark.

Der er tale om en helt ny og moderne butik på 200 kvadratmeter, der har åbent døgnet rundt.

Købmand i butikken er 40-årige fynbo Søren Abildgaard, som gennem de seneste ti år har været bosat i Odense. Han har været selvstændig købmand i 7-Eleven siden 2016, og vil fortsat drive butikken i Vestergade 89.

LÆS OGSÅ: BYGGESELSKAB BYGGER 80 BOLIGER I ODENSE

– Mine dygtige kolleger og jeg har glædet os helt vildt til at åbne dørene til den nye butik. Vi synes selv, at den er blevet superflot og moderne, og så ligger den helt perfekt, siger Søren Abildgaard.

Energieffektiv butik med lavt CO2-aftryk

I indretningen af butikken er der arbejdet målrettet med energieffektivisering og minimering af klimaaftryk. Blandt initiativerne kan nævnes, at alle butikkens kølemøbler samt køle- og frostrum kører på CO2-kompressor med kølevand fra bygningen.

– Fordi det er nyt byggeri har vi haft mulighed for at indrette med de bedste løsninger, når det gælder miljø- og klimahensyn. Det er en stor tilfredshed, når de energirigtige løsninger spiller sammen med de varer, vi tilbyder kunderne. Både det upcyclede brød, pølser og frikadeller med dyrevelfærdskød, økologisk kaffe og salater, siger Jesper Østergaard.

LÆS OGSÅ: 7-ELEVEN VIL ÅBNE FLERE BUTIKKER EFTER REKORDÅR

Butikkens LED-belysning er styret af censorer, så lyset slukker automatisk, hvis medarbejderne skulle glemme at slukke det i farten.  Alle facadeglas i butikken er etableret i 3 lags termoglas, som sikrer god isolering mellem det ydre og indre klima. Vinduerne får monteret solafskærmende folie, som reducerer solens opvarmning inde i butikken og nedsætter behovet for nedkøling.

Det er blot nogle af de mange initiativer at for at gøre butikken så energieffektiv som muligt.

– 7-Eleven er i gang med løbende at implementere de nye energi- og klimavenlige løsninger i hele landet. Men det er en særlig tilfredsstillelse for både købmænd og medarbejdere, når det hele kommer i spil fra starten i en nyåbnet butik som på Overgade i Odense, siger Jesper Østergaard.

Den første 7-Eleven-butik i Danmark åbnede i 1993 på Trianglen i København. I dag er der 180 7-Eleven-butikker fordelt over hele landet.