Lemvigh-Müller styrker bestyrelsen med digital profil

Bente Mølbæk Christensen er indtrådt i bestyrelsen for Lemvigh-Müller som led i virksomhedens fokus på digital forretningsudvikling.

Bente Mølbæk Christensen træder ind i bestyrelsen i Lemvigh-Müller.

Hun skal understøtte virksomhedens strategiske fokus på digitalisering og forretningsudvikling. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– I Bente Mølbæk Christensen har vi fundet en meget relevant kombination af dyb indsigt i flere af de industrier, Lemvigh-Müller arbejder sammen med, og høj faglighed indenfor digital forretningsudvikling, udtaler bestyrelsesformand Christian Lemvigh-Müller.

– Vi investerer massivt i udviklingen af vores virksomhed i disse år, og Bente skal være med til at præge den udvikling, så vi bedst muligt understøtter vores partneres behov.

Annonce Annonce for arrangement hos Nohrcon

Bente Mølbæk Christensen arbejder som kommunikationschef i industrikoncernen AVK International og har ifølge Lemvigh-Müller mere end 25 års ledelseserfaring.

Læs også: Lemvigh-Müller opruster med ny kommerciel direktør

Hun har arbejdet med blandt andet teknologiledelse, digital transformation og bæredygtighed i forsyningskæder. Dels som partner i Deloitte Consulting, dels i en række ledende strategiske poster, heriblandt Head of IT, Supply Chain, Planning & Analytics i Arla og Delivery Manager i IBM.

I Lemvigh-Müllers bestyrelse skal Bente Mølbæk Christensen foruden Christian Lemvigh-Müller arbejde sammen med næstformand Allan Lindhard Jørgensen samt bestyrelsesmedlemmerne Per Henning Jensen, Leendert Hage og Erik Grambow. De to sidstnævnte er medarbejdervalgte.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev