Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Aalborg Storcenter

Den 7. februar genåbner Sunset Boulevard restauranten i Aalborg Storcenter efter en større renovering. Dørene åbnes klokken 10-21.

På få uger har Sunset Boulevard givet restauranten i Aalborg Storcenter en ordentlig overhaling, der har ført den up-to-date med kædens nyeste standarder for design og indretning. Restauranten, der lukkede den 16. januar, genåbnes den 7. februar i nyt nordisk design med naturmaterialer og designmøbler.

Lokalerne er blevet moderniseret, og de kolde grønne og gule farver og møbler er skiftet ud med naturmaterialer og designmøbler, oplyser restaurantkæden i en pressemeddelelse.

– Vi har nu en restaurant, der i højere grad afspejler, hvem vi og vores gæster er. Sunset Boulevard er en moderne dansk fastfoodkæde, som har fokus på blandt andet kvalitet, udfasning af engangsplast og plantning af træer, og som sætter gæsterne i fokus. Vores gæster skal have behagelige omgivelser at nyde maden i, udtaler restaurantchef Oliver Tagmose Dalgaard.

Som noget nyt har restauranten fået et venteområde med lounge stole, som giver gæsterne mulighed for at hvile benene, mens de venter på maden. Derudover er antallet af selvbetjeningsskærme blevet tredoblet fra to til seks for at gøre det nemmere og hurtigere for gæsterne at bestille maden. I alt bliver der plads til 52 siddende gæster i restauranten.

Selv om meget er forandret, har Sunset Boulevard valgt at inddrage de oprindelige lokalhistoriske billeder i den nye indretning for at bevare det lokale præg.

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 43 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to på Grønland.

Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.