Velkomn indgår aftale med husbygger om over 150 nye rækkehuse

Ejendomsselskabet Velkomn indgår aftale med HusCompagniet om byggeri af 153 rækkehuse i Haslev. Flere samarbejder kan være på vej.

For få uger siden kunne Velkomn kunne for få uger siden offentliggøre årets hidtil største ejendomshandel på det danske boligmarked.

Nu ejendomsselskabet følger de op med indgåelsen af et stort samarbejde med en af branchens helt store aktører.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Velkomn, som ejes af tidligere direktør i HD Ejendomme, Peter Uldall Borch, og det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate, har indgået samarbejde med HusCompagniet om at opføre 153 rækkehuse i forbindelse med projektet “Lysholm Have” i Haslev i Faxe Kommune på Sydsjælland.

Velkomn overtog projektet i Haslev fra 1927 Estate i maj. Rækkehusene opføres på grunden, hvor Det Blå Marked tidligere lå, og de skal efter efter planen certificeres til DGNB Guld.

– Vi kunne ikke forestille os en bedre samarbejdspartner end HusCompagniet, som er en respekteret husbygger med et formidabelt renommé i hele branchen. De har bygget mere end 28.500 kvalitetsboliger og er garant for at levere på alle vores ønsker, udtaler Peter Uldall Borch.

Lysholm Have får boligenheder på 65-125 kvadratmeter og henvender sig således både til singler, par i etableringsfasen, børnefamilier og seniorer.

Velkomn og HusCompagniet er i dialog om andre mulige samarbejder.

– Vi er glade for, at vi kan indlede dette samarbejde med Velkomn. Aftalen er nemlig endnu et vigtigt skridt mod vores ambition om at være den foretrukne partner til udvikling og opførelse af attraktive rækkehusprojekter for de største og mest professionelle investorer i Danmark, siger Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet.

Han fortæller, at produktionen kommer til at foregå på virksomhedens egen fabrik.

– Det sikrer en unik ensartethed og høj kvalitet, og samtidig giver det en smidighed i produktionen, fordi den er skalerbar, siger han.

De foreløbige LCA-beregninger indikerer, at Haslev-projektet kan opnå lavemissions-status i forhold til de nuværende grænseværdier. Træ kommer til at indgå som kernekomponent i både arkitekturen og konstruktionen af det nye rækkehusbyggeri og bidrager til et reduceret CO2-aftryk sammenlignet med konventionelle materialer.

De første rækkehuse i Haslev forventes at være indflytningsklare i 2025. Over 2.500 har allerede skrevet sig på interesselisten.