Agat Ejendomme sælger butikker i Aabenraa

Halberg & Olsen har faciliteret salget af fire boksbutikker i Aabenraa. Det er Agat Ejendomme, der skiller sig af med butikkerne.

Halberg & Olsen har afsluttet formidlingen af salget af fire boksbutikker i Aabenraa på vegne af Agat Ejendomme.

Det oplyser erhvervsmæglerne i en pressemeddelelse.

Der er tale om butikker, der har henholdsvis Sport24, T.Hansen, Maxi Zoo og My Home som lejere.

Den stigende efterspørgsel efter denne type butikker har været bemærkelsesværdig, lyder det fra erhvervsmæglerne, som har haft flere interesserede købere til boksbutikker.

LÆS OGSÅ: BLUE CAPITAL SÆLGER TO FASTFOOD-EJENDOMME I SØNDERJYLLAND

– Vi har set en betydelig stigning i interessen for boksbutikker, og dette salg understreger vores engagement i at imødekomme markedets behov, udtaler Morten Halberg, fra Halberg & Olsen.

Boksbutikkerne, som nu har skiftet hænder, repræsenterer ikke blot en handel, men afspejler også den fortsatte vækst og vitalitet inden for boksbutikker, lyder vurderingen fra Halberg & Olsen.

Navnet på køberen fremgår ikke, men der skulle være tale om en privat ejendomsinvestor fra Trekantområdet.