Basic & More. Foto: PR.
Basic & More. Foto: PR.

Torsdag den 14. marts klokken 9 slår Basic & More dørene op til en ny livsstilsbutik i Aalborg Storcenter i det store handelsområde med over 130.000 kvadratmeter butikker i den sydlige del af Skalborg.

Kæden har allerede en butik på Bredegade 5 i midtbyen, og her meldes der om stor efterspørgsel på butikkens produkter, som omfatter boliginteriør, keramik og isenkram, der blandt andet kommer fra overskudslagre, har skønhedsfejl, er fejlemballeret eller udgået.

– Vi er meget forventningsfulde omkring åbningen af vores nye butik, som skyldes et stærkt fremmøde i vores butik i Bredegade. Vi ønsker at gøre originale mærkevarer til priser, der er til at betale, endnu mere tilgængelige. Derfor glæder det os, at vores koncept om at indkøbe og sælge varer billigt falder i god jord hos aalborggenserne, siger Søren Bryske Larsen, administrerende direktør i Basic & More.

Læs også: Basic & More åbner ny butik i Randers Storcenter

Butikken i Aalborg Storcenter bliver den 14. af sin slags i Danmark.

Basic & More i Aalborg Storcenters får åbningstider fra klokken 10-19 på hverdage samt lørdag og søndag fra klokken 10-16.

Det 52.000 kvadratmeter store Aalborg Storcenter har 80 butikker og over 6 millioner gæster årligt.

Storcentret ejes af Danske Shoppingcentre og rummer blandt andet et af Danmarks største Bilka-varehuse på 28.000 kvadratmeter.

I foråret 2023 indgik Basic & More en aftale med Danske Shoppingcentre om at åbne 13 nye butikker i selskabets butikscentre over et par år.