Søstrene Grene åbner på Algade i Aalborg. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.
Søstrene Grene åbner på Algade i Aalborg. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.

Efter 35 år på samme adresse på Nytorv i Aalborg flytter Søstrene Grene i løbet af 2024 til Algade 13-15, hvor der gennem 80 år har været herretøjsbutik.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, som i samarbejde med Wagner Ejendomme har hjulpet Søstrene Grene med at finde lejemålet og formidlet lejekontrakten.

– Da muligheden for at udvide så markant og kunne tilbyde vores trofaste kunder i Aalborg en ny stor og flot butik kom, kunne vi ikke sige nej. Butikken på Nytorv i Aalborg var en af de allerførste butikker, vi åbnede, uden for Aarhus. Derfor vil Aalborg også altid være et billede på begyndelsen af vores ekspansion, udtaler administrerende direktør for og medejer af Søstrene Grene, Mikkel Grene, hvis forældre grundlagde Søstrene Grene i 1973.

Den nye butik erstatter tøjbutikken Mr, og med sine 650 kvadratmeter bliver den Danmarks største Søstrene Grene-butik.

Læs også: Projekt med 80 boliger i Aalborg er godkendt

– Det er et ikonisk lejemål på den bedste placering i Aalborg. Det er en smuk ejendom med mange gode kvadratmeter fordelt på flere etager. Søstrene Grene kommer til at klæde ejendommen rigtig godt og derfor er Søstrene Grene også et perfekt match til lejemålet, udtaler Trine Wagner, direktør hos Wagner Ejendomme, der udlejer ejendommen.

Martin Brasholt Mikkelsen, partner og ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, har stået for formidlingen af lejeaftalen.

– Vi har gennem en længere periode haft en tæt dialog med Søstrene Grene i forhold til et større butikslokale, så da denne unikke mulighed opstod, var jeg ikke tvivl lejemålet var et match, udtaler han.