Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.
Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.
Kontrakten på byggeriet af TEC Gladsaxes energihus er underskrevet. Det skal opføres i hovedentreprise af C.C. Contractor. Foto: PR.
Kontrakten på byggeriet af TEC Gladsaxes energihus er underskrevet. Det skal opføres i hovedentreprise af C.C. Contractor. Foto: PR.

Technical Education Copenhagen (TEC) har indgået kontrakt med C.C. Contractor om hovedentreprisen på et nyt energihus. Det oplyser erhvervsskolen i en pressemeddelelse.

– Kontrakten med C.C. Contractor markerer en vigtig milepæl – den formelle start på byggeriet. Vi kan næste ikke vente til, at vi kan slå døren op til en ny og innovativ skole på 3.200 fleksible kvadratmeter i løbet af foråret 2025, udtaler direktør Morten Emborg fra TEC.

Sammen med TECs bestyrelsesformand, Henrik Tofteng, satte han underskrift på kontrakten med C.C. Contractor.

Energihuset omfatter 3.200 kvadratmeter fordelt på stue, 1. og 2. sal samt 600 kvadratmeter kælder. Byggeriet påbegyndes i begyndelsen af februar 2024 og forventes afleveret i slutningen af april 2025.

Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.
Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.

Tue Hækkerup, der er uddannelseschef ser også frem til, at processen rykker fra blæk på papir til en færdig skole.

– Energihuset kommer til at stille spørgsmål ved det, som vi plejer at gøre, fordi rammen udfordrer samspillet mellem fag, fagdidaktik og faglokaler. Det samspil kommer vi helt naturligt til at udforske tværfagligt. Med tiden kommer vi også til at høste en anden gevinst, nemlig en mere stærk bevidsthed om, hvordan den måde at undervise på virker – og ikke mindst hvorfor, udtaler han.

C.C. Contractor er aktuelt også er i gang med et nybyggeri, der skal rumme H.C. Ørsted Gymnasiet og TECs data- og kommunikationsuddannelse i Ballerup. Det 7.500 kvadratmeter store projekt har Pensiondanmark som bygherre.

– Vi har et utroligt godt samarbejde med TEC og deres rådgivere, og det er vi naturligvis glade for at fortsætte i Gladsaxe med byggeriet af Energihuset. Vores portefølje rummer mange forskellige undervisningsbyggerier – alle sammen forskellige og spændende på hver deres måde – men at bygge for en bygherre, der samtidig uddanner flere af de kommende lærlinge og svende indenfor byggebranchen – det er jo nærmest win/win, udtaler Claus Minds, projektchef fra C.C. Contractor.

Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.
Det kommende energihus på TEC Gladsaxe. Visualisering: Søren Robert Lund Architects.

Energihuset i Gladsaxe har TEC som bygherre, mens Emcon er bygherrerådgiver.

Det er tegnet af Søren Robert Lund Architects med AI som ingeniører og Tegnestuen Krabbe som konstuktør.

Huset skal rumme uddannelser som VVS-energispecialist, VVS-installationsteknik og køletekniker samt EUX-uddannelserne. Herudover er der efteruddannelse og især certifikater indenfor de nævnte uddannelser.

TEC’s erhvervsskole er fordelt på syv adresser i Region Hovedstaden. Skolerne rummer mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte.