Gladsaxe Kirkegård i forgrunden. Bagved boligblokke som støder op til Gladsaxe Erhvervskvarter. I horisonten ses Høje Gladsaxe med de fem ikoniske højhuse mod venstre og med et andet ikonisk højhus til højre, den tidligere TV Byen. Gladsaxe er sit helt eget kludetæppe af stilarter, højder, funktioner og historie. (Foto og beskrivelse fra Gladsaxes nye arkitekturpolitik. Foto: Astrid Busse Rasmussen.
Gladsaxe Kirkegård i forgrunden. Bagved boligblokke som støder op til Gladsaxe Erhvervskvarter. I horisonten ses Høje Gladsaxe med de fem ikoniske højhuse mod venstre og med et andet ikonisk højhus til højre, den tidligere TV Byen. Gladsaxe er sit helt eget kludetæppe af stilarter, højder, funktioner og historie. (Foto og beskrivelse fra Gladsaxes nye arkitekturpolitik. Foto: Astrid Busse Rasmussen.

Gladsaxe Kommune blev dannet i 1919 og rummer i dag omkring 70.000 mennesker, 32.000 boliger, 10 folkeskoler, mens cirka 40.000 arbejder i kommunen, der består af de sammenvoksede oprindelige landsbyer Gladsaxe, Buddinge, Bagsværd og Mørkhøj. Nu har kommunen fået sin egen arkitekturpolitik.

– Vi har de senere år skabt banebrydende klimavenlige løsninger som for eksempel Vandledningsstien og Legedammene omkring Gladsaxe Idrætsanlæg. Vi er også i fuld gang med at skabe en mere grøn og levende by med fokus på bæredygtighed, biodiversitet, flere mødesteder og sammenhæng. Med den nye arkitekturpolitik sætter vi ekstra fokus på, at arkitektur skal være bæredygtig og for mennesker her og nu og i fremtiden, siger borgmester i Gladsaxe, Trine Græse, i en pressemeddelelse.

Gladsaxe Kommune strækker sig over et areal på 2.500 hektar, og i sidste århundrede blev der anlagt motorveje på kryds og tværs af kommunen. Derfor hænger Gladsaxes kvarterer i dag ikke særligt godt sammen, og at der er for lidt plads til fodgængere og cyklister, fremgår det af den nye politik.

Det skal den nye arkitekturpolitik råde bod på. Eksempelvis skal der anlægges flere stier og genveje til fodgængere og cyklister. Kommunens indbyggere skal droppe bilen og i stedet tage cyklen eller gå, når de skal rundt i kommunen, lyder en af målsætningerne. Der skal desuden skabes flere attraktive, grønne byrum og mødesteder, som kan understøtte, at mennesker mødes, og nye fællesskaber kan opstå, fremgår det af arkitekturpolitikken, hvor der eksplicit henvises til arkitekt Jan Gehls arbejde “med den menneskelige skala”.

I den nye arkitekturpolitik er der også ambitioner om at skabe en mere klimavenlig by.

– Med arkitekturpolitikken ønsker vi at vende det trafikale hierarki. Fremadrettet planlægger vi for fodgængere først, dernæst cyklister, så for brugere af kollektiv transport og til sidst for bilister. Vi skal også have endnu flere løsninger, der kan opsamle regnvand og håndtere mere varme og dermed imødekomme de klimaforandringer, vi allerede nu oplever, udtaler Gladsaxes stadsarkitekt Tina Saaby.

Arkitekturpolitikken er bygget op med målsætninger og designprincipper, som alle kan læne sig op ad, hver gang et nyt projekt går i gang. Det kan være private bygherrer, erhvervsvirksomheder, almene boligorganisationer eller kommunen selv, fremgår det af pressemeddelelsen.