Cx & Tekniq er for nylig flyttet fra Ishøj til Vallensbækvej 63 for at få bedre plads. Foto: PR.
Cx & Tekniq er for nylig flyttet fra Ishøj til Vallensbækvej 63 for at få bedre plads. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Cx & Tekniq (CxT) vokser og har brug for mere plads. Det har man fået på Vallensbækvej 63.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden, der har specialiseret sig i at få bygningers tekniske anlæg til lys, vand, varme, køl, ventilation og bygningsautomatik til at fungere optimalt i alle type byggerier.

– Der er god brug for vores lidt specielle ekspertise i hele Østdanmark, udtaler ejer og direktør Henrik Slott fra CxT.

– Vi er for nylig flyttet fra Ishøj til Vallensbækvej 63 for at få bedre plads, både til vores voksende team og til alt det udstyr, vi bruger i vores arbejde. Vi befinder os godt i de nyindrettede lokaler, og beliggenheden er også rigtig god for os. Både når vi skal møde her på kontoret, og når vi skal ud på en af byggepladserne her i hovedstadsområdet eller et sted på Sjælland.

Medarbejderne hos CxT har vidt forskellig baggrund. Nogle er elektrikere, installatører, maskinmestre og bygningskonstruktører. De arbejder alle med idriftsættelse og indregulering af bygningsteknik. Det vil sige lys, vand, varme, køl, ventilation og bygningsautomatik.

CxT har eksisteret siden 2011. I 2024 blev Henrik Slott eneejer af virksomheden, og det er hans plan, at virksomheden skal vokse i de kommende år.

– Vi har plads til flere specialister på vores team og søger løbende nye dygtige kolleger, for der er masser af arbejdsopgaver derude. Med vores nye lokaler på Vallensbækvej har vi også fået god plads til det kontorarbejde, som følger med opgaverne. Og vi har fået nogle rigtig fine faciliteter til møder af forskellig størrelse, siger han.

I dag består teamet af 14 fagspecialister, som arbejder selvstændigt og i små hold, organiseret omkring de enkelte projekter.

Ejendommen på Vallensbækvej 63 ejes ifølge tinglysningen af Erhvervsejendomme ApS ved Mikkel de Linde.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling